Runefolket

Runefolket

gruppe

Sommerlejr Æbleskoven 2024

23. maj 2024 · Ikke kategoriseret · Skrevet af runefolket

Runefolket Ådal har lejet Spejder Center Æbleskoven ved Daugård strand i 14 dage, uge 30 og 31. Vi har inviteret alle Runefolkets enheder med samt vores tyske venskabs-spejder-gruppe, så vi bliver 70 deltagere. Vi laver klassisk dansk spejderlejr, sover i telt, lever simpelt, bygger ting op af rafter.

I alt hvad vi laver, drejer det sig om at sætte mindst muligt aftryk med hensyn til spild og forbrug. Vi har blandt andet kontaktet de lokale købmænd, angående et “stop mad spild” samarbejde. Vi har bygget en mini vindmølle der kan oplade batterier til vores mobiltelefoner.

Vi vil holde et åbent hus arrangement hvor vi vil invitere spejdere (der af forskellige årsager ikke kan få den lange lejr oplevelse), forældre, lokale, naboer, turister, samt evt. sponsor. Vi slår arrangementet op på de lokale “Det sker” Facebook sider, og opslagstavler. Arrangementet vil være gratis. Vores åbent hus arrangement vil foregå lørdag d. 27. juli, midtvejs på vores 14 dage lang sommerlejr. Vi vil vise rundt i en ægte spejderlejr, vise hvad vi laver på en klassisk spejderlejr. Vi vil bl.a. lave en koncert/workshop med STOMP – og smagsprøver på mad med ukrudt og bålmad med krabber.